Nu skal vi i gang med den første af de 23 ting! Det første, som du skal gøre, er at oprette dig som bruger på google. Denne googlekonto vil du komme til at bruge til flere af de senere ting også.
Trin 1: Opret en google-konto
Åbn googles hjemmeside. Klik på "login" øverst i højre hjørne. Under "Har du ikke en google konto" klikker du på "opret en konto nu".
Trin 2: Indtast oplysninger
Udfyld skemaet med en e-mail adresse du allerede anvender, f.eks. din e-mail her på biblioteket. Du skal bruge denne e-mail adresse for at gøre opgaven færdig.
Det er bedst at vælge en adgangskode, som du kan huske. Mens du skriver adgangskoden, kan du se styrken på din kode, altså om den er let eller svær at knække. Hvis striben ud for din adgangskode er grøn, skulle det være en sikker kode.
Trin 3: Bekræftelse via e-mail
Når du har udfyldt formularen og sendt den, får du besked om, at der er sendt en e-mail til den e-mailadresse, du skrev i skemaet. For at få din google-konto aktiveret skal du gå ind i din indbakke, åbne e-mailen og klikke på linket i denne e-mail. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, så man ikke kan oprette konti i andres navn.
Trin 4: Log dig ind på din google-konto.
mandag den 28. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar